Liebhaverejendom m. 112 ha og erhverv - Silkeborg

Frausinggaard er en historisk og yderst præsentabel liebhaverejendom smukt beliggende nord for Silkeborg. Ejendommen har et samlet jordtilliggende på 112 ha.

Selve hovedbygningen på Frausinggaard er opført i 1875 og har et bebygget areal på 300m2, med 240m2 overetage samt fuld kælder. Hele ejendommen er løbende renoveret og fremstår i dag som en virkelig fornem bygning, hvor kun de mest udsøgte materialer er anvendt.

I udbygningerne er der, udover hestestald, lade og ridehal, indrettet en lejlighed på 128m2 som fremstår i moderne stil. I en del af udlængerne, bygget i 2004, er der indrettet ca. 900m2 kontorer med showroom, opvarmet lager mv. Her er desuden en stor lagerhal på 1288m2 og en mindre hal på 662m2. Hele ejendommen er opvarmet af det centrale halmfyr.